Månedsarkiv: juli 2018

Forbud mod afbrænding

baalSønderborg Brand & Redning indfører forbud mod afbrænding i hele Sønderborg Kommune. Forbuddet er begrundet i den langvarige tørke og gælder fra onsdag den 4. juli 2018 kl. 8.00 og indtil videre.

Forbuddet gælder afbrænding i det fri, afbrænding af bål, anvendelse af ukrudtsbrændere samt anvendelse af grill i naturen.

Forbuddet gælder ikke:

- Anvendelse af gasgrill og andre gasdrevne forbrændingsapparater på ikke-brændbar belægning i en radius af 2,5 meter og i en afstand af 5 meter fra bygninger med hårdt tag og 15 meter fra bygninger med stråtag.

- Anvendelse af kulgrill i private haver på ikke-brændbar belægning i en radius af 2,5 meter og i en afstand af 5 meter fra bygninger med hårdt tag og 15 meter fra bygninger med stråtag.

- Anvendelse af kulgrill i erhvervsmæssig sammenhæng på ikke-brændbar belægning i en radius af 2,5 meter og i en afstand af 5 meter fra bygninger med hårdt tag og 15 meter fra bygninger med stråtag. Grillen skal være under opsyn og der skal forefindes en trykvandslukker af typen 21A.

- Erhvervsmæssig håndtering af arbejde jævnfør reglerne for varmt arbejde, dog ikke ukrudtsbrændere

Sønderborg Brand & Redning følger situationen og ophæver forbuddet hurtigst muligt. Ophævelse af forbuddet vil blive informeret på kommunens hjemmeside.

Forbuddet er udstedt efter § 5 i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.

Overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde efter § 17 i bekendtgørelsen.