Månedsarkiv: september 2018

Høstgudstjeneste 2018

En fin Høstgudstjeneste med sognepræst Heidi Sørensen Freud og efterfølgende spisning og hyggesnak.

Esther

EFTERLYSNING

MjelsKro2FOTOGRAFIER FRA MELS KRO.

Min tid med MELS KRO.

Min tid på Mels Kro er årene 1941 til min farmor Marie Petersen solgte kroen efter at min onkel Mathias døde i 1955. Kroen var i familiens eje siden 1912 og til 1955. Det er 43 år.

Jeg mindes mange mange gode stunder hos bedste Mels og onkel Mathias på kroen. Familie-hjælpe week-ender ved festerne. Påske og Pinse. Ringridning på pladsen med kroteltet og ringrider-festerne på kroen. Familie jule ferie. Ikke mindst de årlige sommerferieuger. Købmands butikken. Kaffeduften. Bonemaskinernes morgenræs og lugten af bonevoks. Mælkemanden foran kroen. Gråspurvene. Høsttiden med vogne med kornneg forbi kroen. Urtehaven. Den store Rødbøg. Stikkebunkerne. Køkken- og serveringsdamerne. Loftet. Krostuen. Salen. Ja, det hele.
Jeg savner dem der var der dengang. Nu på mine gamle dage savner jeg fotografier af alle slags fra kroen og ”den tid der var min”.
Hemmeligheden er, at jeg har et manuskript liggende på min PC om Kroen, familien og Kroskoven. Skoven fik jeg af farmor Marie da hun solgte kroen og jeg har elsket den skov nu i 63 år men været med i mere end 75 år.

Det vil glæde mig om I vil se jeres gemmer igennem og finde nogle foto fra dengang. Jeg henter dem gerne hos jer eller send en besked til helge@daus.dk Mobil 0045 3052 9291 så vil jeg kontakte jer og aftale nærmere.

I dag kan jeg scanne gamle foto med min mobiltelefon.

Mange hilsener Helge Daus (-Petersen)