Spring til indhold

Oksbøl Sogneforening

Oksbøl, Broballe, Mjels & Hardeshøj

Plakette

Landsbyhøjskolen – Slip energien løs og vær på forkant

landsbyhojskole-2En rigtig god weekend – Else Thuesen, Bent Jørgensen og Esther Olesen deltog for Oksbøl Sogneforening.

Spændende foredrag og forelæggelse af div. projekter af bl.a. Tyge Mortensen, tidl. forstander på Ryslinge Landsbyhøjskole, Steen Møller, økologisk ildsjæl og medstifter af Friland, Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle og Mikkel Harritslev Nielsen, projektleder på ”Spejdernes Lejr 2017” med forventet 40.000 deltagere i Sønderborg, som var på fredag fra start. Herefter workshops opdelt på 3 hold -1. Iværksætteri og erhvervsudvikling – 2. Madkultur, når vi skuer bagud og retter blikket fremad – 3. Affald – en værdifuld ressource

Else og Bent deltog på hold 3 og jeg på hold 2.

Det hele foregik på Havnbjerg Skole, HR-huset,  med  overnatning i Nordals Idrætscenter og morgenmad her – derefter forsatte landsbyhøjskolen lørdag formiddag, med indlæg Socialøkonomiske virksomheder – et vidundermiddel i landdistrikterne, ved Hanne Worning, Koorperationen, præsentation af Nordals naturpark ved Bent Larsen og Tanja Have, Visionsgruppen Nordals samt Peter Norman  Gråsten Forum, Gråsten æblet m.v., så vi bundet en sløjfe. Arrangementet sluttede lørdag eftermiddag i Svenstrup Forsamlingshus, hvor kåringen af Årets ildsjæl og Årets Iværksætter i Region Syddanmark , udstedt af By-,Bolig- og Landdistriktsministeriet.  Årets iværksætter blev Louise Badino fra Danish Island Weddings på Ærø, og Årets ildsjæl blev Christel Seyfahrt, Fanø Strikkefestival. De fem regioners vindere går videre til finalen den 23.-24. april på Sørup Herregård.

Kåringsfesten sluttede med sønderjysk kaffebord, som præsenteredes af kulturhistoriker og mangeårig museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg. Undervejs styrede Leif Maibom løjerne, uden tvivl med et glimt i øjet, og der blev leveret musik af duoen Delte Vande, samt børneoptræden fra Svenstrup Friskole og Svenstrup Kirkekor. En dejlig eftermiddag med det lækreste og flotteste sønderjysk kagebord og dejlig underholdning.

Esther Olesen

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Del på Facebook

Annoncører i Sogne-Nyt

Oksbøl Sognefilm

Kommende arrangementer